Posts tagged kometer
Meta & Fysikken: Afsnit 120: Kometer, Asteroider og lidt Artemis II

Siden vi optog dette afsnit, så ER Artemis II kommet i luften, rundt om månen og ned på jorden igen! Det taler vi naturligvis om i et kommende afsnit.

Karina’s noter til dette afsnit:


0: Der var lige en lille meteor over USA. 

1: Den der asteroide der IKKE rammer Jorden i 2032 (den rammer så heller ikke Månen)

2: Artemis II missionen

3: ESA introduces space environment ‘health index’

4: Europæiske Aerospace giganter slår sig sammen

5: Ny Komet

6: Oversigt over kommende kometer (med link!)

7: Sidste nyt fra 3I/ATLAS

—————————-

1: Den der asteroide der IKKE rammer Jorden i 2032

Fra Michael Linden-Vørnle

Asteroiden kommer...
… og den skal være så velkommen!

I starten af 2025 blev der talt og skrevet en del om den ca. 60 meter store asteroide 2024 YR4, fordi der havde vist sig en betydelig risiko for, at den ville ramme Jorden d. 22. december 2032. Vedholdende observationer af asteroiden afslørede dog, at der alligevel ikke var risiko for en kollision med Jorden. Til gengæld var der stadig en ret høj sandsynlighed for at 2024 YR4 ville ramme Månen.

Et nedslag af en ca. 60 meter stor asteroide på Månen ville være særdeles interessant at observere for at lære mere om den kraterdannelse på Månen og andre himmellegemer, der netop er resultatet af nedslag af bl.a. større eller mindre asteroider. Nogle mente dog også, at en kollision mellem 2024 YR4 og Månen d. 22. december 2032 kunne udgøre en risiko for os på Jorden, da brudstykker fra nedslaget kunne slynges væk fra Månen og ramme vores planet.

Uanset om man mener, at et nedslag af 2024 YR4 på Månen er en god eller dårlig ting, så er en kollision med vores nærmeste nabo i rummet nu altså også blevet taget af programmet for asteroidens besøg i 2032. Nye observationer lavet med James Webb-rumteleskopet har vist, at asteroiden ikke vil ramme Månen, men med størst sandsynlighed passere forbi i en afstand på mere end 20.000 km. 

Asteroider som 2024 YR4 er byggeaffald fra Solsystemets barndom og er derfor videnskabeligt uhyre interessante for at lære os mere om, hvordan vores planetsystem er blevet dannet og har udviklet sig. Når de altså vel at mærke er så elskværdige ikke at ramme vores planet. Så 2024 YR4 skal være mere end velkommen til at smutte forbi d. 22. december 2032.

Billedet her viser 2024 YR4 optaget af James Webb-rumteleskopet d. 26. februar 2026. Billedet er gengivet i negativ farveskala – altså med lyse objekter (asteroiden) gengivet med mørke farver. Asteroiden er også markeret med en grøn ring.

Læs mere hos ESA:
https://www.esa.int/Space_Safety/Planetary_Defence/Asteroid_2024_YR4_will_not_impact_the_Moon

Credit:
NASA, ESA, CSA, STScI, M. Micheli (ESA NEOCC)

Den der asteroide der IKKE rammer jorden i 2032 rammer måske månen. 

-----------------------------------------

2: Artemis II

https://www.nasa.gov/humans-in-space/artemis/

Orion is developed to be capable of sending astronauts to the Moon and is a crucial step toward eventually sending crews on to Mars.

The Orion spacecraft will serve as the exploration vehicle that will carry and sustain the crew on Artemis missions to the Moon and return them safely to Earth. Orion will launch on NASA’s new heavy-lift rocket, the SLS (Space Launch System).

SLS is the only rocket that can send Orion, astronauts, and cargo directly to the Moon in a single launch. 

The Artemis II mission will carry astronauts farther from Earth and closer to the Moon than any human has been in over half a century. From this unique vantage point and environment, the Artemis II crew will work with scientists on Earth to facilitate science investigations to inform future human spaceflight missions. 

Det er altså kun et flyby. Der lander ingen mennesker på månen i denne omgang.

"The Artemis II astronauts will be the first humans to fly by the Moon in more than 50 years and will serve as scientific ambassadors to our nearest neighbor.

On the journey to the Moon and back, the Orion capsule will fly by the far side of the Moon — the side that always faces away from Earth. During this three-hour period, astronauts will analyze and photograph geologic features, such as impact craters and ancient lava flows. They will rely on the extensive geology training they received in the classroom and in Moon-like places on Earth to describe nuances in shapes, textures, and colors — the type of information that reveals the geologic history of an area. These skills will be critical to exploring the Moon’s South Pole region through future missions."

Hvad Michael Linden-Vørnle siger om sagen:

NASA har i dag, d. 12. marts, meddelt, at Artemis II-missionen bliver klar til at komme af sted mod Månen i starten af april. Her skal de fire astronauter, chefen Reid Wiseman, piloten Victor Glover samt de to missionsspecialister Christina Koch og Jeremy Hansen (sidstnævnte fra Canada), i løbet af ti dage flyve ud til Månen, rundt om Månens bagside og hjem igen.

Udmeldingen kommer som konklusionen på en minutiøs gennemgang af hele missionens parathed til at gennemføre rejsen – det såkaldte Flight Readiness Review (FRR), der er blevet gennemført over to dage i denne uge. Det var oprindelig planen, at Artemis II skulle være taget af sted mod Månen i starten af februar, men utætheder i systemet på affyringsrampen til tankning af brændstof (flydende brint) forhindrede dette. 

Udfordringerne med utæthederne blev håndteret i løbet af februar og herefter blev der fokuseret på starten af marts for at få Artemis II af sted. Denne mulighed glippede dog også, da der viste sig et problem med et system i rakettens øverste trin, der bruger helium til at sætte tryk på brændstoftankene. Dette problem kunne ikke løses på affyringsrampen, så for to uger siden blev raketten kørt tilbage til den store montagehal – Vehicle Assembly Building (VAB).

Artemis-programmet er baseret på NASAs nye måneraket kaldet SLS: Space Launch System og rumskibet Orion. SLS og Orion har allerede fløjet en tur til Månen, men det var en ubemandet testflyvning kaldet Artemis I, der blev gennemført i slutningen af 2022. Ifølge NASA er problemet med helium-systemet løst og SLS med Orion vil efter planen blive kørt ud til affyringsrampen igen på næste torsdag, d. 19. marts.

Ifølge NASA er der i alt seks opsendelsesmuligheder startende fra d. 1. april (d. 2. april dansk tid). Så hvis alt går vel, vil mennesker igen være på vej til Månen om mindre end tre uger. Billedet her viser Artemis II d. 18. januar i år, hvor SLS og Orion første gang blev kørt ud til affyringsrampe 39B på Kennedy Space Center i Florida.

————

3: ESA introduces space environment ‘health index’

https://www.esa.int/Space_Safety/Space_Debris/Sounding_the_alarm_ESA_introduces_space_environment_health_index

----------

4: Europæiske Aerospace giganter slår sig sammen

En virksomhed med 25.000 ansatte spredt over Europa og de tre virksomheder Airbus, Thales og Leonardo som ‘forældre’ skal sættes i verden for at levere et robust europæisk alternativ til amerikanske rumfartsvirksomheder.

https://europeanspaceflight.com/airbus-thales-and-leonardo-agree-to-create-european-space-behemoth/

------------

5: Ny Komet

https://www.sciencealert.com/a-newly-discovered-comet-may-soon-appear-bright-in-our-skies

A newly discovered comet has astronomers excited, with the potential to be a spectacular sight in early April.

C/2026 A1 (MAPS) was spotted by a team of four amateur astronomers with a remotely operated telescope in the Atacama desert on January 13.

It quickly became apparent the newly discovered object was a member of a group called the Kreutz sungrazing comets. These include many of the brightest and most spectacular comets ever seen.

Great story about origins

Overall, it's too soon to tell. If – and that's a big if – the comet survives its closest approach to the Sun (known as perihelion), it could put on a great show in early to mid-April.

If it holds together, it might get bright enough to be visible in broad daylight. Even if that doesn't happen, the SOHO spacecraft will provide great images of the comet.

Og øv, den er nemmest at se fra den sydlige himmelkugle.

--------------------------

6: Oversigt over kommende Kometer:

https://starwalk.space/en/news/upcoming-comets

--------------------

7: Sidste nyt fra 3I/ATLAS

ALMA Detects Extremely Abundant Alcohol in Interstellar Comet 3I/ATLAS

New research from ALMA Observatory reveals that 3I/ATLAS is packed with an unusually large amount of the organic molecule methanol – more than almost all known comets in our own solar system.

In 3I/ATLAS, methanol is unusually abundant, making up around 8 percent of the comet's vapor, compared to around 2 percent in solar system comets. 

In our short time viewing the object, scientists have found some interesting things and unusual chemistry. Of particular interest is that it contains molecules that are key to life, and in abundance compared to most Solar System comets.

"We report the detection of methanol (CH3OH) toward interstellar comet 3I/ATLAS using the Atacama Compact Array of the Atacama Large Millimeter/Submillimeter Array (ALMA) on UT 2025 August 28, September 18 and 22, and October 1, and of hydrogen cyanide (HCN) on September 12 and 15," a recent preprint paper explains.

"The CH3OH production rate increased sharply from August through October, including an uptick near the inner edge of the H2O sublimation zone at H = 2 au. Compared to comets measured to date at radio wavelengths, the derived CH3OH/HCN ratios in 3I/ATLAS of 124+30 −34 and 79+11−14 on September 12 and 15, respectively, are among the most enriched values measured in any comet, surpassed only by anomalous Solar System comet C/2016 R2 (PanSTARRS)."

To be clear, these molecules are not themselves indication of life on the comet. We've had enough of the (unnecessary and outlandish) hypothesis that 3I/ATLAS is an alien spacecraft, we don't want people thinking that the comet contains life either. But they are considered so-called "building blocks" of life.

"Life as we know it requires building blocks, such as amino acids," NASA explains, "and hydrogen cyanide is one of the most important and versatile molecules needed to form amino acids." 

Similarly, methanol can be used to form more complex molecules like sugars, amino acids, and DNA/RNA precursors. 

“It seems really chemically implausible that you could go on a path to very high chemical complexity without producing methanol,” Martin Cordiner, of NASA’s Goddard Space Flight Center in Maryland and author on the paper, explained to New Scientist.

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 113: Deep State! Hvor ender vores personlige data egentlig henne?

Idag tager vi et langt og “unscripted” tilløb til lidt om kometer, som var det vi egentlig havde forberedt. Men vi kom igang ude på et helt andet spor. Så hvis du sidder og KUN er interesseret i det om kometer, så kan du skippe frem til 33:50, hvor vi kommer ind på kometer på nattehimlen.

Inden da taler vi om Karina’s ansøgning om tysk statsborgerskab, de oplysninger myndighederne kræver, hvor mon disse oplysninger ender henne? - og vi kommer ind på Deep State og masseovervågning i det hele taget.

Her er Karinas forberedte noter til dagens afsnit:

1: Kometer

2: Pulserende Stjerner

3: Orins Betelgeuses har en partner!

4:Rumkonference i Aalborg

5: Rumskrald 

6: Satellite lavet af træ

7: StarShip

--------------------------------------

1 : Kometer:

Der er 3 stk lige nu:

3I Atlas (bag ved eller lige over Solen)

C2025 Lemmon er i Bootes (senere i stjernetegnet Slangen). NW 1h efter solnedgang

R2 SWAN 25B er mellem Mars og stjernen Spya - Kun med kikkert. 

------------------

2 : Stjerner der pulserer. Film med lyd.

https://www.youtube.com/watch?v=MRXC12BFStI

------------------

3: Orins Kæmpestjerne har en ledsager!

Derfor har den opført sig så underligt

https://videnskab.dk/rummet/saa-er-det-officielt-orions-kaempestjerne-har-en-ledsager/

—————

4: Rumkonference i Aalborg

Jens Olaf Pepke Pedersen (DTU Senior Scientist, Department of Space Research and Technology)


I dag og i morgen deltager jeg i en rumkonference i Aalborg som led i det danske EU-formandskab. Her har vi bl.a. hørt inspirerende oplæg fra forskningsminister Christina Egelund, EU-kommissær for forsvar og rummet, Andrius Kubilius, samt Anders Fogh Rasmussen.

Alle understregede, hvordan rummet spiller en stadig større rolle for forsvar og sikkerhed, og at begge dele har været forsømt, så Europa nu har et langt efterslæb at indhente i forhold til konkurrenterne. 

Det betyder fx, at EU i praksis er afhængig af udenlandske opsendelser (primært amerikanske), hvilket er strategisk sårbart.

EU har stærke programmer som Galileo (navigation) og Copernicus (jordobservation), men vi mangler stadig et europæisk svar på Starlink, som kan levere hurtig og robust kommunikation i stor skala. Konflikten i Ukraine har vist, hvor vigtig robust ruminfrastruktur er, og hvor sårbar man er uden den. Her risikerer Europa at blive teknologisk og kommercielt overhalet.

I modsætning til USA, hvor store private aktører som SpaceX driver innovation og skalerer hurtigt, er Europas rumindustri spredt ud på mange mellemstore nationale virksomheder, og vi sørger selv for at lægge mange forhindringer i vejen med tung regulering og lange beslutningsprocesser.

Det blev til gengæld positivt bemærket, at regeringen vil bruge 2,7 milliarder kroner på rumforskning de næste fire år.

Men generelt har Europa brug for stærkere koordinering mellem civil, kommerciel og militær rumstrategi, og især er der brug for investeringer. USA investerer massivt i rumfart, både statsligt og privat, ligesom Kina, Indien og Rusland også øger deres kapaciteter.

Turen til Aalborg i dag mindede mig om sidste gang jeg var på vej til Aalborg. Da var det med en sen aftenflyver for et par uger siden, og kort før landingen måtte vi returnere til Kastrup, fordi luftrummet over Aalborg var lukket pga. droner. Tilbage i Kastrup sad vi og ventede en time i flyet, før det stod klart, at lufthavnen ikke ville åbne i de nærmeste timer. Heldigvis nåede jeg lige akkurat nattoget fra Kastrup - og ankom til Aalborg kl. 6 om morgenen. 

Den slags episoder understreger, at vi stadig er langt fra at have et beredskab til at håndtere trusler fra luften og rummet, selv de mindre trusler, der kommer fra droner med blinkende lygter.

Rumkonference i Aalborg - dag 2

Dag 2 blev indledt af Andreas Mogensen, der talte om bemandede rummissioner. Også her er Europa udfordret af USA, Rusland, Kina og Indien. Europa har således ikke egne bemandede rumfarts-kapaciteter på lige fod med konkurrenterne. Og selvom vi er blevet bedre til at bygge løfteraketter, har vi store udfordringer med tage strategiske beslutninger bl.a. på grund af politiske uenigheder mellem ESA’s mange medlemslande. 

De bemandede rummissioner spiller en særlig rolle i at inspirere unge mennesker til at studere teknik og naturvidenskab, fordi rummissionerne kombinerer videnskab, teknologi og menneskelig nysgerrighed i én fortælling. Hvis Europa ikke markerer sig i bemandet rumfart, vil det ikke kun være et prestigetab, men svække Europas teknologiske selvstændighed og overlade fortællingen om menneskehedens næste store skridt til andre stormagter.

I den efterfølgende paneldiskussion var fokus på kommercialisering af rummet. Og igen blev det fremhævet, at "amerikanerne innoverer, kineserne producerer, og europæerne regulerer." Selvom det er en forenkling, fanger det en udbredt opfattelse af de tre regioners roller i den globale magtfordeling.

—————-

5 : Space Junk 

A : Kinesisk skrald i Australien

https://www.sciencealert.com/burning-object-found-in-australian-desert-likely-fell-from-space

If you see something falling. How to tell trash from shooting star:

The easy ‘meteor vs. space junk’ discriminator is speed. A meteor from solar orbit, even a big fireball, lasts only a few seconds and is gone, whizzz. Space junk goes more like airplane angular speed (really faster than a plane, but higher so it cancels out) and may be overhead for a couple of minutes.

----------------------------

B: Starlink og andre

Jonathan McDowell is also sounding the alarm. 

https://www.popularmechanics.com/space/satellites/a68967712/starlink-satellites-falling-from-the-sky/

There are more than 8,000 Starlink satellites overhead at this moment. They’re a product of the space transportation company SpaceX. And that number is growing. Plus there are other companies and countries also deploying more and more satellites, adding to the number of satellites in Earth orbit. Many of these are in low-Earth orbits, which extend up to an altitude of 2,000 km above our planet. And the lifespan of low-Earth orbit satellites, such as Starlink, is only about 5 to 7 years. Soon, McDowell told us, there will be up to 5 satellite reentries per day. 

With all constellations deployed, we expect about 30,000 low-Earth orbit satellites (Starlink, Amazon Kuiper, others) and perhaps another 20,000 satellites at 1,000 km [620 miles] from the Chinese systems. For the low-orbit satellites we expect a 5-year replacement cycle, and that translates to five reentries a day. It’s not clear if the Chinese will orbit-lower theirs or just accelerate us to chain-reaction Kessler syndrome. 

Besides life span, solar activity can also cause pre-mature re-entry:

high solar activity can shorten the lifespan of satellites, and we’re just past a solar maximum and still in the period of high solar activity. Solar storms heat Earth’s upper atmosphere, causing it to “puff up.” The result is an increase in atmospheric drag: low-Earth orbit satellites like Starlink (and ISS, and Earth-observing satellites) find themselves flying through thicker air than usual. That extra air density creates aerodynamic drag, which slows the satellites down and causes them to lose altitude.

NOAA researchers found an unexpected density of metal (like copper, lithium, and aluminum) and rare metal (like hafnium and niobium) particles in the stratosphere, and we don’t yet know how safe these are. They could possibly end up involved in chemical reactions that destroy the ozone layer. 

--------------------------

6: Satelite made out of wood:

https://www.esa.int/Enabling_Support/Space_Engineering_Technology/ESA_flying_payloads_on_wooden_satellite

----------------------------------

7: Starship 

A: can get us really fast to Uranus:

https://phys.org/news/2025-10-starship-uranus.html

—————-

B: Starship og kapløb med Kina

https://videnskab.dk/rummet/starship-10-opsendt-med-succes-alligevel-faar-usa-svaert-ved-at-naa-til-maanen-foer-kina/

ældre artikel:

https://videnskab.dk/rummet/spacex-raketten-starship-10-er-eksploderet-faar-store-konsekvenser-for-amerikansk-maanelanding/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 111: I3 ATLAS, aktuel status for videnskaben og lidt AI

1: I3 / ATLAS

Her er også en animation af kometens bane:

https://science.nasa.gov/solar-system/comets/3i-atlas/

Tættest på Solen 120 mio. km (lige inden for Mars' bane) d.30.10. 

Vi (Jorden) er på den modsatte side a Solen fra kometen. Solen skygger ikke for kometen, for den har en bane som er 5° fra Ecliptica (vores planet bane-plan)

JWST / WEBB Observations of I3/ATLAS: Min gamle kontor makker i Belfast: Martin Cordiner

Han har også lavet en times langt interview her på Youtube (Engelsk):

https://www.youtube.com/watch?v=sxLqswSKmOs

Sammensætning: Ret meget CO2 i forhold the H2O

CO2 går fra fast form (is) til gas form (luft) ved lavere temperaturer end H2O, så det kan være at det ændrer sig som kometen bliver varmet op.

CO også til stede, men CO går på gas form allerede ved 20° Kelvin.

Alder: 7-14 milliarder år (universet er ~13.8). Man kan ikke sige med sikkerhed, før at man har en fysisk prøve fra den og kan kigge på isotoperne (de har henfaldstider som kan hjælpe til at datere ting). Denne alder er bestemt ud fra dens bevægelse, som er blevet simuleret af en gruppe fra Oxford: https://www.physics.ox.ac.uk/news/third-ever-detection-interstellar-object

Denne analyse peger på at kometen kan tilhøre en gruppe stjerner i vores mælkevej som er meget gamle.

Form: Først troet at være ~20 km.  Det er fordi den er så lysstærk. Det er nu blevet nedjusteret til ~3km

Den havde tidligere en aflang klump gas der blev kastet ud i Solens retning. Det var ikke en hale i den forstand, men mere en ujævn optøning. Den har nu en normal hale der peger væk fra solen.

https://www.esa.int/esearch?q=I3%2FATLAS

https://www.sciencealert.com/4-powerful-telescopes-agree-interstellar-comet-3i-atlas-really-is-bizarre

------------------

Nej det er ikke ALIENS.

I gamle dage fyldte man huller i viden med Gud (dette kaldes "God of the Gaps"). I dag er det Aliens. 

-------------------------------------

2 : Gamma glimt:

https://www.eso.org/public/denmark/news/eso2514/?lang

Normale Gamma glimt er et lys glimt der strækker sig over tid. Vi skynder os at pege teleskoperne hen mod glimtet for at observere hvorfra det kommer og få det sidste af lysglimtets lyskurve med. 

Vi har observeret gamma glimt i omkring 50 år. Et glimt varer omkring Millisekunder til et par minutter. De opstår blandt andet når tunge stjerner dør ved voldsomme eksplosioner, eller når de flås i stykker af sorte huller.

GRB 250702B varede omkring en dag. (100-1000 gange længere end normalt)

"Vigtigere er det, at gammaglimt aldrig gentager sig, fordi det, som forårsager dem er en ødelæggende katastrofe," siger Matrin-Carrillo. Medforfatter Albert Sneppen fra Niels Bohr Institutet tilføjer: "Vi ser nu en sådan ødelæggende begivenheder gentage sig, og endnu mere bemærkelsesværdigt gør den det tilsyneladende periodisk. En serie kosmiske ødelæggelser, som gentager sig med en periode på hvert 47ende minut. Periodiciteten er også spændende, fordi den måske peger på en kredsløbsperiode - og det peger så igen i retning af en hvid dværg, som bliver revet itu af et intermediært tungt sort hul (En slags begivenhed, som vi aldrig har set før)."

"Vi er stadig ikke klar over, hvad årsagen til dette her var, men vi har taget et stort skridt fremad imod at forstå det her meget usædvanlige og spændende forløb," siger Martin-Carrillo. 

Observationerne gav kun en nogenlunde position for GRBen, i retning af vores galakses plan, hvor det vrimler med stjerner. 

Opfølgende observationer med VLT kunne da placere lyskilden til at være i en anden galakse.

------------------------------------- 

3: Black Hole Star

https://www.livescience.com/space/black-holes/the-james-webb-telescope-may-have-discovered-a-brand-new-class-of-cosmic-object-the-black-hole-star

Med James Webb space telescope har man observeret små røde prikker. De er fra da uninverset kun var 1.8 Milliarder år gammelt og lyset har altså været undervejs næsten 12 milliarder år.

Der har været flere teorier om hvad det kunne være, men de har ikke været tilstrækkelige. Den nyeste forklaring er at de er Sort hul Stjerner. 

This newly hypothesized object would essentially be a black hole feeding so rapidly that it lights up the thick cocoon of gas surrounding it, making it glow like a star. 

A black hole star can be thought of as a hot object wrapped inside an ultra thick blanket.

"We are not sure yet how they evolve into the black hole population that we see today," de Graaff noted. "Because the number of little red dots decreases toward later cosmic times, it must be a short-lived phase." Next, the team will use JWST to study brighter little red dots to understand the detailed structure of black hole stars.

If little red dots are, in fact, black hole stars, it could solve another puzzle. If black hole stars could grow at extremely rapid rates, it could explain the emergence of supermassive black holes very early in the universe.

-------------------

4: Is the internet deteriorating?

"While precise figures vary by study and methodology, recent data from early-to-mid 2025 suggests that AI-generated content makes up a significant portion of the internet, with some sources estimating over 30-40% of text on active webpages and even projecting that nearly half of all content could be AI-generated. Some experts and reports predict that the percentage is rapidly growing and could reach 90% of all online content by 2026 or mid-2025. "

 

————-

5: Kig efter Stjerneskud 21.10

Den kraftigste sværm Orioniderne, som peaker 21. oktober, skyldes støvkorn og småsten efterladt af Halleys Komet.

Orioniderne giver typisk knapt halvt så mange stjerneskud som Perseiderne, men da deres maksimum i år falder sammen med nymåne, vil jeg faktisk vurdere chancerne for at se stjerneskud til at være lige så gode.

--------------

Attachments area

Preview YouTube video 3I/ATLAS Update: JWST Reveals Its Composition | with Martin Cordiner

Read More