Idag tager vi et langt og “unscripted” tilløb til lidt om kometer, som var det vi egentlig havde forberedt. Men vi kom igang ude på et helt andet spor. Så hvis du sidder og KUN er interesseret i det om kometer, så kan du skippe frem til 33:50, hvor vi kommer ind på kometer på nattehimlen.
Inden da taler vi om Karina’s ansøgning om tysk statsborgerskab, de oplysninger myndighederne kræver, hvor mon disse oplysninger ender henne? - og vi kommer ind på Deep State og masseovervågning i det hele taget.
Her er Karinas forberedte noter til dagens afsnit:
1: Kometer
2: Pulserende Stjerner
3: Orins Betelgeuses har en partner!
4:Rumkonference i Aalborg
5: Rumskrald
6: Satellite lavet af træ
7: StarShip
--------------------------------------
1 : Kometer:
Der er 3 stk lige nu:
3I Atlas (bag ved eller lige over Solen)
C2025 Lemmon er i Bootes (senere i stjernetegnet Slangen). NW 1h efter solnedgang
R2 SWAN 25B er mellem Mars og stjernen Spya - Kun med kikkert.
------------------
2 : Stjerner der pulserer. Film med lyd.
https://www.youtube.com/watch?v=MRXC12BFStI
------------------
3: Orins Kæmpestjerne har en ledsager!
Derfor har den opført sig så underligt
https://videnskab.dk/rummet/saa-er-det-officielt-orions-kaempestjerne-har-en-ledsager/
—————
4: Rumkonference i Aalborg
Jens Olaf Pepke Pedersen (DTU Senior Scientist, Department of Space Research and Technology)
I dag og i morgen deltager jeg i en rumkonference i Aalborg som led i det danske EU-formandskab. Her har vi bl.a. hørt inspirerende oplæg fra forskningsminister Christina Egelund, EU-kommissær for forsvar og rummet, Andrius Kubilius, samt Anders Fogh Rasmussen.
Alle understregede, hvordan rummet spiller en stadig større rolle for forsvar og sikkerhed, og at begge dele har været forsømt, så Europa nu har et langt efterslæb at indhente i forhold til konkurrenterne.
Det betyder fx, at EU i praksis er afhængig af udenlandske opsendelser (primært amerikanske), hvilket er strategisk sårbart.
EU har stærke programmer som Galileo (navigation) og Copernicus (jordobservation), men vi mangler stadig et europæisk svar på Starlink, som kan levere hurtig og robust kommunikation i stor skala. Konflikten i Ukraine har vist, hvor vigtig robust ruminfrastruktur er, og hvor sårbar man er uden den. Her risikerer Europa at blive teknologisk og kommercielt overhalet.
I modsætning til USA, hvor store private aktører som SpaceX driver innovation og skalerer hurtigt, er Europas rumindustri spredt ud på mange mellemstore nationale virksomheder, og vi sørger selv for at lægge mange forhindringer i vejen med tung regulering og lange beslutningsprocesser.
Det blev til gengæld positivt bemærket, at regeringen vil bruge 2,7 milliarder kroner på rumforskning de næste fire år.
Men generelt har Europa brug for stærkere koordinering mellem civil, kommerciel og militær rumstrategi, og især er der brug for investeringer. USA investerer massivt i rumfart, både statsligt og privat, ligesom Kina, Indien og Rusland også øger deres kapaciteter.
Turen til Aalborg i dag mindede mig om sidste gang jeg var på vej til Aalborg. Da var det med en sen aftenflyver for et par uger siden, og kort før landingen måtte vi returnere til Kastrup, fordi luftrummet over Aalborg var lukket pga. droner. Tilbage i Kastrup sad vi og ventede en time i flyet, før det stod klart, at lufthavnen ikke ville åbne i de nærmeste timer. Heldigvis nåede jeg lige akkurat nattoget fra Kastrup - og ankom til Aalborg kl. 6 om morgenen.
Den slags episoder understreger, at vi stadig er langt fra at have et beredskab til at håndtere trusler fra luften og rummet, selv de mindre trusler, der kommer fra droner med blinkende lygter.
Rumkonference i Aalborg - dag 2
Dag 2 blev indledt af Andreas Mogensen, der talte om bemandede rummissioner. Også her er Europa udfordret af USA, Rusland, Kina og Indien. Europa har således ikke egne bemandede rumfarts-kapaciteter på lige fod med konkurrenterne. Og selvom vi er blevet bedre til at bygge løfteraketter, har vi store udfordringer med tage strategiske beslutninger bl.a. på grund af politiske uenigheder mellem ESA’s mange medlemslande.
De bemandede rummissioner spiller en særlig rolle i at inspirere unge mennesker til at studere teknik og naturvidenskab, fordi rummissionerne kombinerer videnskab, teknologi og menneskelig nysgerrighed i én fortælling. Hvis Europa ikke markerer sig i bemandet rumfart, vil det ikke kun være et prestigetab, men svække Europas teknologiske selvstændighed og overlade fortællingen om menneskehedens næste store skridt til andre stormagter.
I den efterfølgende paneldiskussion var fokus på kommercialisering af rummet. Og igen blev det fremhævet, at "amerikanerne innoverer, kineserne producerer, og europæerne regulerer." Selvom det er en forenkling, fanger det en udbredt opfattelse af de tre regioners roller i den globale magtfordeling.
—————-
5 : Space Junk
A : Kinesisk skrald i Australien
https://www.sciencealert.com/burning-object-found-in-australian-desert-likely-fell-from-space
If you see something falling. How to tell trash from shooting star:
The easy ‘meteor vs. space junk’ discriminator is speed. A meteor from solar orbit, even a big fireball, lasts only a few seconds and is gone, whizzz. Space junk goes more like airplane angular speed (really faster than a plane, but higher so it cancels out) and may be overhead for a couple of minutes.
----------------------------
B: Starlink og andre
Jonathan McDowell is also sounding the alarm.
There are more than 8,000 Starlink satellites overhead at this moment. They’re a product of the space transportation company SpaceX. And that number is growing. Plus there are other companies and countries also deploying more and more satellites, adding to the number of satellites in Earth orbit. Many of these are in low-Earth orbits, which extend up to an altitude of 2,000 km above our planet. And the lifespan of low-Earth orbit satellites, such as Starlink, is only about 5 to 7 years. Soon, McDowell told us, there will be up to 5 satellite reentries per day.
With all constellations deployed, we expect about 30,000 low-Earth orbit satellites (Starlink, Amazon Kuiper, others) and perhaps another 20,000 satellites at 1,000 km [620 miles] from the Chinese systems. For the low-orbit satellites we expect a 5-year replacement cycle, and that translates to five reentries a day. It’s not clear if the Chinese will orbit-lower theirs or just accelerate us to chain-reaction Kessler syndrome.
Besides life span, solar activity can also cause pre-mature re-entry:
high solar activity can shorten the lifespan of satellites, and we’re just past a solar maximum and still in the period of high solar activity. Solar storms heat Earth’s upper atmosphere, causing it to “puff up.” The result is an increase in atmospheric drag: low-Earth orbit satellites like Starlink (and ISS, and Earth-observing satellites) find themselves flying through thicker air than usual. That extra air density creates aerodynamic drag, which slows the satellites down and causes them to lose altitude.
NOAA researchers found an unexpected density of metal (like copper, lithium, and aluminum) and rare metal (like hafnium and niobium) particles in the stratosphere, and we don’t yet know how safe these are. They could possibly end up involved in chemical reactions that destroy the ozone layer.
--------------------------
6: Satelite made out of wood:
----------------------------------
7: Starship
A: can get us really fast to Uranus:
https://phys.org/news/2025-10-starship-uranus.html
—————-
B: Starship og kapløb med Kina
ældre artikel:
Read More
