Posts in Rummet
Meta & Fysikken: Afsnit 115: Hvad sker der i rummet for tiden?

Vi tager endnu en runde med universelt stof! Hvad sker der i rummet lige for tiden?

1: 3I/Atlas
2: Sten fra Mars
3: Temporary Moon
4: Sattelite made out of wood
5: Starship 
6: Store tal
7: Enhederne meter og sekund
-----------------------------------
1:  3I/Atlas
NASA deler første fotos af 3I/ATLAS: Ikke rumvæsener
https://videnskab.dk/rummet/nasa-deler-foerste-fotos-af-3i-atlas-ikke-rumvaesener/

NASA press release 19.11.25:

ESA:
https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Images/2025/12/Comet_3I_ATLAS_shows_activity_in_Juice_navigation_camera_teaser
ESA - Comet 3I/ATLAS shows activity in Juice navigation camera teaser


During November 2025, ESA’s Jupiter Icy Moons Explorer (Juice) used five of its science instruments to observe 3I/ATLAS. The instruments collected information about how the comet is behaving and what it is made of.

In addition, Juice snapped the comet with its onboard Navigation Camera (NavCam), designed not as a high-resolution science camera, but to help Juice navigate Jupiter’s icy moons following arrival in 2031.

Though the data from the science instruments won’t arrive on Earth until February 2026, our Juice team couldn’t wait that long. They decided to try downloading just a quarter of a single NavCam image to see what was in store for them. The very clearly visible comet, surrounded by signs of activity, surprised them.

Not only do we clearly see the glowing halo of gas surrounding the comet known as its coma, we also see a hint of two tails. The comet’s ‘plasma tail’ – made up of electrically charged gas, stretches out towards the top of the frame. We may also be able to see a fainter ‘dust tail’ – made up of tiny solid particles – stretching to the lower left of the frame.

The image was taken on 2 November 2025, during Juice’s first slot for observing 3I/ATLAS. It was two days before Juice’s closest approach to the comet, which occurred on 4 November at a distance of about 66 million km.

We expect to receive the data from the five scientific instruments switched on during the observations – JANUS, MAJIS, UVS, SWI and PEP – on 18 and 20 February 2026. The delay is because Juice is currently using its main high-gain antenna as a heat shield to protect it from the Sun, leaving its smaller medium-gain antenna to send data back to Earth at a much lower rate.

Though Juice was further from 3I/ATLAS than our Mars orbiters were back in October, it observed 3I/ATLAS just after the comet’s closest approach to the Sun, meaning that it was in a more active state. We expect to see clearer signs of this activity in the data from the science instruments. This includes not only images from JANUS – Juice’s high-resolution optical camera – but also spectrometry data from MAJIS and UVS, composition data from SWI, and particle data from PEP.

ESA - ESA’s ExoMars and Mars Express observe comet 3I/ATLAS

We have an update on 3I/ATLAS! 

Until September, figuring out the location and trajectory of 3I/ATLAS relied on Earth-based telescopes. Then between 1 and 7 October, our ExoMars TGO turned its eyes towards the interstellar comet from its orbit around Mars. The comet passed relatively close to Mars, approaching to about 29 million km during its closest phase on 3 October.

The Mars probe observed the comet from a new viewing angle. The triangulation of its data with data from Earth helped to make the comet’s predicted path much more accurate. The result was an impressive ten-fold leap in accuracy, reducing the uncertainty of the object’s location.

Because 3I/ATLAS is passing through our Solar System fast, travelling with speeds up to 250 000 km/h, it will soon vanish into interstellar space, never to return.

The comet is currently being observed with our Juice spacecraft. 

Though Juice is farther from 3I/ATLAS than the Mars orbiters were last month, it is seeing the comet just after its closest approach to the Sun, when it is in a more active state. We don’t expect to receive data from Juice’s observations until February 2026. 

Komet Kalender:

--------------
2: Sten fra Mars:
https://www.sciencealert.com/curiosity-cracked-open-a-rock-on-mars-and-revealed-a-big-surprise
Curiosity Cracked Open a Rock on Mars And Revealed a Big Surprise : ScienceAlert

https://phys.org/news/2025-12-evidence-driven-climate-mars-jezero.html
Evidence of rain-driven climate on Mars found in bleached rocks scattered in Jezero crater

--------------------------

3: Temporary Moon

Earth currently has a temporary moon, an asteroid designated 2025 PN7, that is in a quasi-satellite orbit. It is not permanently bound to Earth like the main Moon, but rather shares Earth's orbit around the Sun, occasionally entering our planet's gravitational influence for several decades before drifting away again. Earth has had other temporary "mini-moons" in the past, and this is not expected to be the last. 
About 2025 PN7 : Size: The asteroid is between 18 to 36 meters wide, or about the size of a building.
    Orbit: It orbits the Sun but has been temporarily captured by Earth's gravity and is expected to remain a quasi-moon until about 2083.

Distance: It does not get as close as the regular Moon, swinging between 4 and 17 million kilometers away from Earth (Moon is 384400 km away, so between 10 and 44 Lunar distances)

2025 PN7 - Wikipediahttps://en.wikipedia.org/wiki/2025_PN7

---------------------------

4: Satelite made out of wood:

https://www.esa.int/Enabling_Support/Space_Engineering_Technology/ESA_flying_payloads_on_wooden_satellite

----------------------------------

5: Starship 

A: can get us really fast to Uranus:

https://phys.org/news/2025-10-starship-uranus.html

—————-

B: Starship og kapløb med Kina

https://videnskab.dk/rummet/starship-10-opsendt-med-succes-alligevel-faar-usa-svaert-ved-at-naa-til-maanen-foer-kina/

ældre artikel:

https://videnskab.dk/rummet/spacex-raketten-starship-10-er-eksploderet-faar-store-konsekvenser-for-amerikansk-maanelanding/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev



----

6: Store tal

For at forstå store tal er det nogen gange meget godt at omregne det til noget andet. 

1 * 10^6 sekunder = 11.5 dage

1 * 10^9 sekunder= 31.7 år

1 * 10^12 sekunder = 31 710 år

Så kan vi måske forstå hvor meget forskel der er på en millonær og en millardær. Trillionær burde ikke eksistere. 

-----------------

7: Enhederne meter og sekund 

Generelt kom jeg til at tænke på enheder. 

Meter:



Historical definition:

Historically, a meter was defined as one ten-millionth of the distance from the North Pole to the equator along the Prime Meridian.

In 1960 the metre was thus defined in the SI system as equal to 1,650,763.73 wavelengths of the orange-red line in the spectrum of the krypton-86 atom in a vacuum.

It is currently defined as the distance light travels in a vacuum in \(1/299,792,458\) of a second.

Second:

A second is 

the base unit of time in the International System of Units (SI), defined as the time it takes for a cesium-133 atom to undergo 9,192,631,770 hyperfine transitions in its ground state when oscillating at a specific microwave frequency.

This precise atomic definition provides a universal standard for time, making it a fixed and consistent unit for the entire world, unlike older definitions based on Earth's rotation which can fluctuate. A second can also refer to an ordinal number meaning "after first" 

The old definition of a second was 

 of a mean solar day. This definition was used until the mid-20th century, when it was replaced because the Earth's rotation is not constant, making the length of a solar day slightly variable. An earlier, less formal definition was based on dividing the hour into 60 parts, each of which was called a "minute," and then dividing that into 60 parts to get a "second," as the ancient Babylonians originally did

(Rabbit hole: The Babylonian number system was a sexagesimal (base-60) system that used only two symbols: a vertical wedge for one (1) and a corner wedge for ten (10). It was a positional system where the value of a symbol depended on its position, with each place representing a power of 60, similar to how our base-10 system uses powers of 10. The system lacked a true zero for a placeholder initially, creating ambiguity, but later added a symbol for this purpose.  )

Min pointe: Vores m og s var (er) defineret efter jorden og vores omløb. Enheden m/s er derfor Jordens enhed.

Lysets hastighed i vacuum er en universel konstant, men en Alien vil 100% have en anden enhed end os. Også selvom at vi har fundet bedre naturkonstanter til at definere m og s ud fra.

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 113: Deep State! Hvor ender vores personlige data egentlig henne?

Idag tager vi et langt og “unscripted” tilløb til lidt om kometer, som var det vi egentlig havde forberedt. Men vi kom igang ude på et helt andet spor. Så hvis du sidder og KUN er interesseret i det om kometer, så kan du skippe frem til 33:50, hvor vi kommer ind på kometer på nattehimlen.

Inden da taler vi om Karina’s ansøgning om tysk statsborgerskab, de oplysninger myndighederne kræver, hvor mon disse oplysninger ender henne? - og vi kommer ind på Deep State og masseovervågning i det hele taget.

Her er Karinas forberedte noter til dagens afsnit:

1: Kometer

2: Pulserende Stjerner

3: Orins Betelgeuses har en partner!

4:Rumkonference i Aalborg

5: Rumskrald 

6: Satellite lavet af træ

7: StarShip

--------------------------------------

1 : Kometer:

Der er 3 stk lige nu:

3I Atlas (bag ved eller lige over Solen)

C2025 Lemmon er i Bootes (senere i stjernetegnet Slangen). NW 1h efter solnedgang

R2 SWAN 25B er mellem Mars og stjernen Spya - Kun med kikkert. 

------------------

2 : Stjerner der pulserer. Film med lyd.

https://www.youtube.com/watch?v=MRXC12BFStI

------------------

3: Orins Kæmpestjerne har en ledsager!

Derfor har den opført sig så underligt

https://videnskab.dk/rummet/saa-er-det-officielt-orions-kaempestjerne-har-en-ledsager/

—————

4: Rumkonference i Aalborg

Jens Olaf Pepke Pedersen (DTU Senior Scientist, Department of Space Research and Technology)


I dag og i morgen deltager jeg i en rumkonference i Aalborg som led i det danske EU-formandskab. Her har vi bl.a. hørt inspirerende oplæg fra forskningsminister Christina Egelund, EU-kommissær for forsvar og rummet, Andrius Kubilius, samt Anders Fogh Rasmussen.

Alle understregede, hvordan rummet spiller en stadig større rolle for forsvar og sikkerhed, og at begge dele har været forsømt, så Europa nu har et langt efterslæb at indhente i forhold til konkurrenterne. 

Det betyder fx, at EU i praksis er afhængig af udenlandske opsendelser (primært amerikanske), hvilket er strategisk sårbart.

EU har stærke programmer som Galileo (navigation) og Copernicus (jordobservation), men vi mangler stadig et europæisk svar på Starlink, som kan levere hurtig og robust kommunikation i stor skala. Konflikten i Ukraine har vist, hvor vigtig robust ruminfrastruktur er, og hvor sårbar man er uden den. Her risikerer Europa at blive teknologisk og kommercielt overhalet.

I modsætning til USA, hvor store private aktører som SpaceX driver innovation og skalerer hurtigt, er Europas rumindustri spredt ud på mange mellemstore nationale virksomheder, og vi sørger selv for at lægge mange forhindringer i vejen med tung regulering og lange beslutningsprocesser.

Det blev til gengæld positivt bemærket, at regeringen vil bruge 2,7 milliarder kroner på rumforskning de næste fire år.

Men generelt har Europa brug for stærkere koordinering mellem civil, kommerciel og militær rumstrategi, og især er der brug for investeringer. USA investerer massivt i rumfart, både statsligt og privat, ligesom Kina, Indien og Rusland også øger deres kapaciteter.

Turen til Aalborg i dag mindede mig om sidste gang jeg var på vej til Aalborg. Da var det med en sen aftenflyver for et par uger siden, og kort før landingen måtte vi returnere til Kastrup, fordi luftrummet over Aalborg var lukket pga. droner. Tilbage i Kastrup sad vi og ventede en time i flyet, før det stod klart, at lufthavnen ikke ville åbne i de nærmeste timer. Heldigvis nåede jeg lige akkurat nattoget fra Kastrup - og ankom til Aalborg kl. 6 om morgenen. 

Den slags episoder understreger, at vi stadig er langt fra at have et beredskab til at håndtere trusler fra luften og rummet, selv de mindre trusler, der kommer fra droner med blinkende lygter.

Rumkonference i Aalborg - dag 2

Dag 2 blev indledt af Andreas Mogensen, der talte om bemandede rummissioner. Også her er Europa udfordret af USA, Rusland, Kina og Indien. Europa har således ikke egne bemandede rumfarts-kapaciteter på lige fod med konkurrenterne. Og selvom vi er blevet bedre til at bygge løfteraketter, har vi store udfordringer med tage strategiske beslutninger bl.a. på grund af politiske uenigheder mellem ESA’s mange medlemslande. 

De bemandede rummissioner spiller en særlig rolle i at inspirere unge mennesker til at studere teknik og naturvidenskab, fordi rummissionerne kombinerer videnskab, teknologi og menneskelig nysgerrighed i én fortælling. Hvis Europa ikke markerer sig i bemandet rumfart, vil det ikke kun være et prestigetab, men svække Europas teknologiske selvstændighed og overlade fortællingen om menneskehedens næste store skridt til andre stormagter.

I den efterfølgende paneldiskussion var fokus på kommercialisering af rummet. Og igen blev det fremhævet, at "amerikanerne innoverer, kineserne producerer, og europæerne regulerer." Selvom det er en forenkling, fanger det en udbredt opfattelse af de tre regioners roller i den globale magtfordeling.

—————-

5 : Space Junk 

A : Kinesisk skrald i Australien

https://www.sciencealert.com/burning-object-found-in-australian-desert-likely-fell-from-space

If you see something falling. How to tell trash from shooting star:

The easy ‘meteor vs. space junk’ discriminator is speed. A meteor from solar orbit, even a big fireball, lasts only a few seconds and is gone, whizzz. Space junk goes more like airplane angular speed (really faster than a plane, but higher so it cancels out) and may be overhead for a couple of minutes.

----------------------------

B: Starlink og andre

Jonathan McDowell is also sounding the alarm. 

https://www.popularmechanics.com/space/satellites/a68967712/starlink-satellites-falling-from-the-sky/

There are more than 8,000 Starlink satellites overhead at this moment. They’re a product of the space transportation company SpaceX. And that number is growing. Plus there are other companies and countries also deploying more and more satellites, adding to the number of satellites in Earth orbit. Many of these are in low-Earth orbits, which extend up to an altitude of 2,000 km above our planet. And the lifespan of low-Earth orbit satellites, such as Starlink, is only about 5 to 7 years. Soon, McDowell told us, there will be up to 5 satellite reentries per day. 

With all constellations deployed, we expect about 30,000 low-Earth orbit satellites (Starlink, Amazon Kuiper, others) and perhaps another 20,000 satellites at 1,000 km [620 miles] from the Chinese systems. For the low-orbit satellites we expect a 5-year replacement cycle, and that translates to five reentries a day. It’s not clear if the Chinese will orbit-lower theirs or just accelerate us to chain-reaction Kessler syndrome. 

Besides life span, solar activity can also cause pre-mature re-entry:

high solar activity can shorten the lifespan of satellites, and we’re just past a solar maximum and still in the period of high solar activity. Solar storms heat Earth’s upper atmosphere, causing it to “puff up.” The result is an increase in atmospheric drag: low-Earth orbit satellites like Starlink (and ISS, and Earth-observing satellites) find themselves flying through thicker air than usual. That extra air density creates aerodynamic drag, which slows the satellites down and causes them to lose altitude.

NOAA researchers found an unexpected density of metal (like copper, lithium, and aluminum) and rare metal (like hafnium and niobium) particles in the stratosphere, and we don’t yet know how safe these are. They could possibly end up involved in chemical reactions that destroy the ozone layer. 

--------------------------

6: Satelite made out of wood:

https://www.esa.int/Enabling_Support/Space_Engineering_Technology/ESA_flying_payloads_on_wooden_satellite

----------------------------------

7: Starship 

A: can get us really fast to Uranus:

https://phys.org/news/2025-10-starship-uranus.html

—————-

B: Starship og kapløb med Kina

https://videnskab.dk/rummet/starship-10-opsendt-med-succes-alligevel-faar-usa-svaert-ved-at-naa-til-maanen-foer-kina/

ældre artikel:

https://videnskab.dk/rummet/spacex-raketten-starship-10-er-eksploderet-faar-store-konsekvenser-for-amerikansk-maanelanding/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 106: Er vi unikke her på jorden? - Med gæst Uffe Gråe Jørgensen

Denne gang med gæst Uffe Gråe Jørgensen, hvor vi snakker om sandsynligheden for at finde liv i rummet. Vi når desværre ikke ret meget af det vi havde tænkt at snakke om, fordi Uffe er en dygtig formidler af dette spørgsmål, og vi kommer i dybden med mange af udfordringerne og ikke mindst den almindelige opfattelse af, at vi da ikke kan være så unikke. Men Uffe’s forklaring på hvorfor vi måske er det, rykker ved opfattelsen.

Følg med - det er spændende og vi har allerede aftalt at vi tager samtalen op igen på et senere tidspunkt!

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 94: Nyheder - der er nok af dem!

Idag dykker vi ned i alt det der er sket, siden vi sidste gang var samlet. Og der er nok at tage af! SpaceX, ESA (Ariane6), Boeing Starliner etc. Og har vi styr på solstormene? Og har vi en radio med håndsving? Derudover taler vi om at udviklingen indenfor rumforskning generelt går AAAALT for langsomt! Og hvorfor egentlig det?!

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 93: Supernovaer! Hvorfor er de så interessante?

Idag taler vi om Karina’s eget specialområde. Anders er lidt langsom i opstarten, men kommer hen ad vejen så nogenlunde med!

Og så taler vi om tilfældigheder. Hvordan definerer vi egentlig - ud fra et videnskabeligt synspunkt - tilfældigheder? Og hvordan har tilfældigheder indflydelse på forskningen? Kan man tage højde for dem?

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 82: Astronomiske nyheder!

Vi tager en tur med forskellige ASTRO nyheder… Og vi snakker om hvor vanvittigt det egentlig er, at så fintfølende apparater og mekanik, kan fungere i rummet, hvor partikler flyver rundt med ekstremt høj hastighed. Hvorfor går det så sjældent galt?

Og hvad observerer vi egentlig med alle disse nymodens teleskoper? Vi taler om nogle af de ting vi er blevet klogere på, siden de nyeste teleskoper er taget i brug!

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 55: Michael Linden-Vørnle special!

Vi byder velkommen til vores allerførste gæst nogensinde her i Meta & Fysikken: Michael Linden-Vørnle! Atrofysiker, forsker og chefkonsulent ved DTU Space. Med andre ord, manden man bare må have fat i, når man nørder som vi gør om rummet!

Den overordnede dagsorden er “Trusler fra rummet” - men vi kommer virkelig godt rundt omkring alt muligt andet, sammen med Michael.

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 54: Brand i den Mexicanske Golf, Ganymedes og Kina I rummet

Idag kommer vi lidt rundt, men meget af dagens afsnit foregår i rummet. Vi vender dog først lige varmerekorden i Canada, samt branden i en gasledning i den Mexicanske Golf. Det er ret vildt! Så kommer vi også ind på Kina og deres fremskridt i rummet. Og hvilken betydning får det mon for vores (menneskets) videre færd i rummet?

Read More