Posts in Opsummering
Meta & Fysikken: Afsnit 113: Deep State! Hvor ender vores personlige data egentlig henne?

Idag tager vi et langt og “unscripted” tilløb til lidt om kometer, som var det vi egentlig havde forberedt. Men vi kom igang ude på et helt andet spor. Så hvis du sidder og KUN er interesseret i det om kometer, så kan du skippe frem til 33:50, hvor vi kommer ind på kometer på nattehimlen.

Inden da taler vi om Karina’s ansøgning om tysk statsborgerskab, de oplysninger myndighederne kræver, hvor mon disse oplysninger ender henne? - og vi kommer ind på Deep State og masseovervågning i det hele taget.

Her er Karinas forberedte noter til dagens afsnit:

1: Kometer

2: Pulserende Stjerner

3: Orins Betelgeuses har en partner!

4:Rumkonference i Aalborg

5: Rumskrald 

6: Satellite lavet af træ

7: StarShip

--------------------------------------

1 : Kometer:

Der er 3 stk lige nu:

3I Atlas (bag ved eller lige over Solen)

C2025 Lemmon er i Bootes (senere i stjernetegnet Slangen). NW 1h efter solnedgang

R2 SWAN 25B er mellem Mars og stjernen Spya - Kun med kikkert. 

------------------

2 : Stjerner der pulserer. Film med lyd.

https://www.youtube.com/watch?v=MRXC12BFStI

------------------

3: Orins Kæmpestjerne har en ledsager!

Derfor har den opført sig så underligt

https://videnskab.dk/rummet/saa-er-det-officielt-orions-kaempestjerne-har-en-ledsager/

—————

4: Rumkonference i Aalborg

Jens Olaf Pepke Pedersen (DTU Senior Scientist, Department of Space Research and Technology)


I dag og i morgen deltager jeg i en rumkonference i Aalborg som led i det danske EU-formandskab. Her har vi bl.a. hørt inspirerende oplæg fra forskningsminister Christina Egelund, EU-kommissær for forsvar og rummet, Andrius Kubilius, samt Anders Fogh Rasmussen.

Alle understregede, hvordan rummet spiller en stadig større rolle for forsvar og sikkerhed, og at begge dele har været forsømt, så Europa nu har et langt efterslæb at indhente i forhold til konkurrenterne. 

Det betyder fx, at EU i praksis er afhængig af udenlandske opsendelser (primært amerikanske), hvilket er strategisk sårbart.

EU har stærke programmer som Galileo (navigation) og Copernicus (jordobservation), men vi mangler stadig et europæisk svar på Starlink, som kan levere hurtig og robust kommunikation i stor skala. Konflikten i Ukraine har vist, hvor vigtig robust ruminfrastruktur er, og hvor sårbar man er uden den. Her risikerer Europa at blive teknologisk og kommercielt overhalet.

I modsætning til USA, hvor store private aktører som SpaceX driver innovation og skalerer hurtigt, er Europas rumindustri spredt ud på mange mellemstore nationale virksomheder, og vi sørger selv for at lægge mange forhindringer i vejen med tung regulering og lange beslutningsprocesser.

Det blev til gengæld positivt bemærket, at regeringen vil bruge 2,7 milliarder kroner på rumforskning de næste fire år.

Men generelt har Europa brug for stærkere koordinering mellem civil, kommerciel og militær rumstrategi, og især er der brug for investeringer. USA investerer massivt i rumfart, både statsligt og privat, ligesom Kina, Indien og Rusland også øger deres kapaciteter.

Turen til Aalborg i dag mindede mig om sidste gang jeg var på vej til Aalborg. Da var det med en sen aftenflyver for et par uger siden, og kort før landingen måtte vi returnere til Kastrup, fordi luftrummet over Aalborg var lukket pga. droner. Tilbage i Kastrup sad vi og ventede en time i flyet, før det stod klart, at lufthavnen ikke ville åbne i de nærmeste timer. Heldigvis nåede jeg lige akkurat nattoget fra Kastrup - og ankom til Aalborg kl. 6 om morgenen. 

Den slags episoder understreger, at vi stadig er langt fra at have et beredskab til at håndtere trusler fra luften og rummet, selv de mindre trusler, der kommer fra droner med blinkende lygter.

Rumkonference i Aalborg - dag 2

Dag 2 blev indledt af Andreas Mogensen, der talte om bemandede rummissioner. Også her er Europa udfordret af USA, Rusland, Kina og Indien. Europa har således ikke egne bemandede rumfarts-kapaciteter på lige fod med konkurrenterne. Og selvom vi er blevet bedre til at bygge løfteraketter, har vi store udfordringer med tage strategiske beslutninger bl.a. på grund af politiske uenigheder mellem ESA’s mange medlemslande. 

De bemandede rummissioner spiller en særlig rolle i at inspirere unge mennesker til at studere teknik og naturvidenskab, fordi rummissionerne kombinerer videnskab, teknologi og menneskelig nysgerrighed i én fortælling. Hvis Europa ikke markerer sig i bemandet rumfart, vil det ikke kun være et prestigetab, men svække Europas teknologiske selvstændighed og overlade fortællingen om menneskehedens næste store skridt til andre stormagter.

I den efterfølgende paneldiskussion var fokus på kommercialisering af rummet. Og igen blev det fremhævet, at "amerikanerne innoverer, kineserne producerer, og europæerne regulerer." Selvom det er en forenkling, fanger det en udbredt opfattelse af de tre regioners roller i den globale magtfordeling.

—————-

5 : Space Junk 

A : Kinesisk skrald i Australien

https://www.sciencealert.com/burning-object-found-in-australian-desert-likely-fell-from-space

If you see something falling. How to tell trash from shooting star:

The easy ‘meteor vs. space junk’ discriminator is speed. A meteor from solar orbit, even a big fireball, lasts only a few seconds and is gone, whizzz. Space junk goes more like airplane angular speed (really faster than a plane, but higher so it cancels out) and may be overhead for a couple of minutes.

----------------------------

B: Starlink og andre

Jonathan McDowell is also sounding the alarm. 

https://www.popularmechanics.com/space/satellites/a68967712/starlink-satellites-falling-from-the-sky/

There are more than 8,000 Starlink satellites overhead at this moment. They’re a product of the space transportation company SpaceX. And that number is growing. Plus there are other companies and countries also deploying more and more satellites, adding to the number of satellites in Earth orbit. Many of these are in low-Earth orbits, which extend up to an altitude of 2,000 km above our planet. And the lifespan of low-Earth orbit satellites, such as Starlink, is only about 5 to 7 years. Soon, McDowell told us, there will be up to 5 satellite reentries per day. 

With all constellations deployed, we expect about 30,000 low-Earth orbit satellites (Starlink, Amazon Kuiper, others) and perhaps another 20,000 satellites at 1,000 km [620 miles] from the Chinese systems. For the low-orbit satellites we expect a 5-year replacement cycle, and that translates to five reentries a day. It’s not clear if the Chinese will orbit-lower theirs or just accelerate us to chain-reaction Kessler syndrome. 

Besides life span, solar activity can also cause pre-mature re-entry:

high solar activity can shorten the lifespan of satellites, and we’re just past a solar maximum and still in the period of high solar activity. Solar storms heat Earth’s upper atmosphere, causing it to “puff up.” The result is an increase in atmospheric drag: low-Earth orbit satellites like Starlink (and ISS, and Earth-observing satellites) find themselves flying through thicker air than usual. That extra air density creates aerodynamic drag, which slows the satellites down and causes them to lose altitude.

NOAA researchers found an unexpected density of metal (like copper, lithium, and aluminum) and rare metal (like hafnium and niobium) particles in the stratosphere, and we don’t yet know how safe these are. They could possibly end up involved in chemical reactions that destroy the ozone layer. 

--------------------------

6: Satelite made out of wood:

https://www.esa.int/Enabling_Support/Space_Engineering_Technology/ESA_flying_payloads_on_wooden_satellite

----------------------------------

7: Starship 

A: can get us really fast to Uranus:

https://phys.org/news/2025-10-starship-uranus.html

—————-

B: Starship og kapløb med Kina

https://videnskab.dk/rummet/starship-10-opsendt-med-succes-alligevel-faar-usa-svaert-ved-at-naa-til-maanen-foer-kina/

ældre artikel:

https://videnskab.dk/rummet/spacex-raketten-starship-10-er-eksploderet-faar-store-konsekvenser-for-amerikansk-maanelanding/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 111: I3 ATLAS, aktuel status for videnskaben og lidt AI

1: I3 / ATLAS

Her er også en animation af kometens bane:

https://science.nasa.gov/solar-system/comets/3i-atlas/

Tættest på Solen 120 mio. km (lige inden for Mars' bane) d.30.10. 

Vi (Jorden) er på den modsatte side a Solen fra kometen. Solen skygger ikke for kometen, for den har en bane som er 5° fra Ecliptica (vores planet bane-plan)

JWST / WEBB Observations of I3/ATLAS: Min gamle kontor makker i Belfast: Martin Cordiner

Han har også lavet en times langt interview her på Youtube (Engelsk):

https://www.youtube.com/watch?v=sxLqswSKmOs

Sammensætning: Ret meget CO2 i forhold the H2O

CO2 går fra fast form (is) til gas form (luft) ved lavere temperaturer end H2O, så det kan være at det ændrer sig som kometen bliver varmet op.

CO også til stede, men CO går på gas form allerede ved 20° Kelvin.

Alder: 7-14 milliarder år (universet er ~13.8). Man kan ikke sige med sikkerhed, før at man har en fysisk prøve fra den og kan kigge på isotoperne (de har henfaldstider som kan hjælpe til at datere ting). Denne alder er bestemt ud fra dens bevægelse, som er blevet simuleret af en gruppe fra Oxford: https://www.physics.ox.ac.uk/news/third-ever-detection-interstellar-object

Denne analyse peger på at kometen kan tilhøre en gruppe stjerner i vores mælkevej som er meget gamle.

Form: Først troet at være ~20 km.  Det er fordi den er så lysstærk. Det er nu blevet nedjusteret til ~3km

Den havde tidligere en aflang klump gas der blev kastet ud i Solens retning. Det var ikke en hale i den forstand, men mere en ujævn optøning. Den har nu en normal hale der peger væk fra solen.

https://www.esa.int/esearch?q=I3%2FATLAS

https://www.sciencealert.com/4-powerful-telescopes-agree-interstellar-comet-3i-atlas-really-is-bizarre

------------------

Nej det er ikke ALIENS.

I gamle dage fyldte man huller i viden med Gud (dette kaldes "God of the Gaps"). I dag er det Aliens. 

-------------------------------------

2 : Gamma glimt:

https://www.eso.org/public/denmark/news/eso2514/?lang

Normale Gamma glimt er et lys glimt der strækker sig over tid. Vi skynder os at pege teleskoperne hen mod glimtet for at observere hvorfra det kommer og få det sidste af lysglimtets lyskurve med. 

Vi har observeret gamma glimt i omkring 50 år. Et glimt varer omkring Millisekunder til et par minutter. De opstår blandt andet når tunge stjerner dør ved voldsomme eksplosioner, eller når de flås i stykker af sorte huller.

GRB 250702B varede omkring en dag. (100-1000 gange længere end normalt)

"Vigtigere er det, at gammaglimt aldrig gentager sig, fordi det, som forårsager dem er en ødelæggende katastrofe," siger Matrin-Carrillo. Medforfatter Albert Sneppen fra Niels Bohr Institutet tilføjer: "Vi ser nu en sådan ødelæggende begivenheder gentage sig, og endnu mere bemærkelsesværdigt gør den det tilsyneladende periodisk. En serie kosmiske ødelæggelser, som gentager sig med en periode på hvert 47ende minut. Periodiciteten er også spændende, fordi den måske peger på en kredsløbsperiode - og det peger så igen i retning af en hvid dværg, som bliver revet itu af et intermediært tungt sort hul (En slags begivenhed, som vi aldrig har set før)."

"Vi er stadig ikke klar over, hvad årsagen til dette her var, men vi har taget et stort skridt fremad imod at forstå det her meget usædvanlige og spændende forløb," siger Martin-Carrillo. 

Observationerne gav kun en nogenlunde position for GRBen, i retning af vores galakses plan, hvor det vrimler med stjerner. 

Opfølgende observationer med VLT kunne da placere lyskilden til at være i en anden galakse.

------------------------------------- 

3: Black Hole Star

https://www.livescience.com/space/black-holes/the-james-webb-telescope-may-have-discovered-a-brand-new-class-of-cosmic-object-the-black-hole-star

Med James Webb space telescope har man observeret små røde prikker. De er fra da uninverset kun var 1.8 Milliarder år gammelt og lyset har altså været undervejs næsten 12 milliarder år.

Der har været flere teorier om hvad det kunne være, men de har ikke været tilstrækkelige. Den nyeste forklaring er at de er Sort hul Stjerner. 

This newly hypothesized object would essentially be a black hole feeding so rapidly that it lights up the thick cocoon of gas surrounding it, making it glow like a star. 

A black hole star can be thought of as a hot object wrapped inside an ultra thick blanket.

"We are not sure yet how they evolve into the black hole population that we see today," de Graaff noted. "Because the number of little red dots decreases toward later cosmic times, it must be a short-lived phase." Next, the team will use JWST to study brighter little red dots to understand the detailed structure of black hole stars.

If little red dots are, in fact, black hole stars, it could solve another puzzle. If black hole stars could grow at extremely rapid rates, it could explain the emergence of supermassive black holes very early in the universe.

-------------------

4: Is the internet deteriorating?

"While precise figures vary by study and methodology, recent data from early-to-mid 2025 suggests that AI-generated content makes up a significant portion of the internet, with some sources estimating over 30-40% of text on active webpages and even projecting that nearly half of all content could be AI-generated. Some experts and reports predict that the percentage is rapidly growing and could reach 90% of all online content by 2026 or mid-2025. "

 

————-

5: Kig efter Stjerneskud 21.10

Den kraftigste sværm Orioniderne, som peaker 21. oktober, skyldes støvkorn og småsten efterladt af Halleys Komet.

Orioniderne giver typisk knapt halvt så mange stjerneskud som Perseiderne, men da deres maksimum i år falder sammen med nymåne, vil jeg faktisk vurdere chancerne for at se stjerneskud til at være lige så gode.

--------------

Attachments area

Preview YouTube video 3I/ATLAS Update: JWST Reveals Its Composition | with Martin Cordiner

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 109: Nyhedsoverblik og vores takes på dem!

Vi tager lige en runde med aktuelle ting.

Her er noterne til dagens afsnit:

1) New extrasolar visitor:

https://www.newscientist.com/article/2486670-interstellar-visitor-spotted-hurtling-through-the-solar-system/?fbclid=IwQ0xDSwLS5l9leHRuA2FlbQIxMQABHkk0FthW0V8ZKJOQpfw33F4HI7OSwKLYU1SKT0ARiZCsQfRJnilcjVD9y4ZZ_aem_HEYTiPj13HNaYypRxtavXQ

https://www.esa.int/Space_Safety/Planetary_Defence/ESA_tracks_rare_interstellar_comet?fbclid=IwQ0xDSwLYI0dleHRuA2FlbQIxMQABHkqIJm7ADrax4AUwrmjKHhoMXQIKAuZKdGoaMo4YZksSrag5eyWWuMmCarfk_aem_fJEJVHQK0VRlQBm5MtJp-A

https://videnskab.dk/rummet/komet-fra-fjern-stjerne-er-paa-vej-gennem-vores-solsystem/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev

--------------------------------------------------

2) DK går forrest med copyright af fjæs mm. 

https://www.euronews.com/next/2025/06/30/denmark-fights-back-against-deepfakes-with-copyright-protection-what-other-laws-exist-in-e

------------------------------------------------

3) NASA budget cut:

https://www.space.com/space-exploration/every-living-former-nasa-science-chief-opposes-trumps-proposed-budget-cuts-in-letter-to-congress

https://videnskab.dk/kultur-samfund/tavse-danske-forskere-mister-millioner-af-dollars-fra-amerikansk-fond/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev

----------------------

4) Nyt observatorium i Chile

https://videnskab.dk/rummet/imponerende-nu-kan-du-se-de-foerste-vilde-billeder-taget-af-verdens-mest-kraftfulde-digitale-kamera/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev

------------------------

5) WEBB ser exoplanet:

https://videnskab.dk/rummet/webb-teleskopet-fanger-det-foerste-aegte-billede-af-en-ny-exoplanet/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev

---------------

6) SETI search for non human intelligence research into wales to understand what to look for in space?

https://www.seti.org/press-release/whaleseti-curious-humpback-whales-approach-humans-and-blow-bubble-smoke-rings

-----------------------------

7) Spækhuggere i gang med sociale experimenter med mennesker:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/venlig-gestus-spaekhuggere-deler-bytte-med-mennesker/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 94: Nyheder - der er nok af dem!

Idag dykker vi ned i alt det der er sket, siden vi sidste gang var samlet. Og der er nok at tage af! SpaceX, ESA (Ariane6), Boeing Starliner etc. Og har vi styr på solstormene? Og har vi en radio med håndsving? Derudover taler vi om at udviklingen indenfor rumforskning generelt går AAAALT for langsomt! Og hvorfor egentlig det?!

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 87: Traktorbeaming, 3D-printing og lidt Space X

Idag tager vi lige en status på noget af det nyeste nye, der sker i og omkring rumfarten. Vi kommer ind på Space X, oprydning af rumskrald og meget mere.

Og vi taler om The Beatles! - og kunstig intelligens!

Og ja, Karina lyder lidt højere end Anders i dette afsnit… Vi arbejder på at finde en løsning på “lyd-gate”!

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 44: Beboelige planeter, Grønlandsk krater, fremtidsudsigter mv.

Vi taler lidt om afstande og sandsynligheder for beboelige planeter i vores galakse. Og så taler vi om fremtiden: Hvordan så den ud for 100 år siden, og hvordan ser fremtiden ud idag? Vi skal også til månen, Grønland og en smuttur til drømmeland!

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 38: Hawking, lysets hastighed, moderne musik mv

I denne uge stiller vi skarpt på hvorfor Hawking ikke fortalte HELE sandheden. Vi taler om “forenkling” af moderne kultur, hvorunder musikbranchen lider - og vi uddeler lige et velfortjent nakkedrag i den anledning! Så taler vi om en kommende Mars mission, plus det løse!

Read More
Meta & Fysikken: Afsnit 30: Karantænesamtaler - 1

Karantæne! Hvad skal vi nu lave? Vi sidder i hver vores ende af en Skype forbindelse og taler om situationen. Og nej, det kommer i disse særudgaver IKKE kun til at handle om pandemier. Faktisk meget lidt! Vi synes vi trænger til at fylde hjernen med noget andet! Men vi starter i det små og opdaterer lytterne på vores egen situation.

Read More